Finansminister Claus Hjort Frederiksen har i dag fremlagt VK-regeringens forslag til Finanslov 2011.
Foto: Hasse Ferrold
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i dag præsenteret regeringens forslag til Finanslov 2011 under overskriften ”Ansvarlighed og varig velfærd”.
Finansministeren betegner selv finanslovforslaget som et forslag i finanskrisens og genopretningens tegn. Men ikke alle er enige i det.
“Regeringen påstår, at kriseregningen er betalt, selv om et hvert blik i den økonomiske krystalkugle viser, at regningerne står i kø i de kommende år. Der er underskud på de offentlige budgetter lige så langt øjet rækker, fordi regeringen ikke har viljen til at tage de afgørende diskussioner om afviklingen af eksempelvis efterlønnen. Regningen havner som altid hos de udsatte grupper og børnene i institutioner og skoler,” siger Morten Østergaard, Radikale Venstres finansordfører.
Nok er forslaget præget af krisen, men der er også flere lyspunkter og plads til merinvesteringer i bl.a. sygehussektoren og på uddannelsesområdet. Der er altså ikke tale om besparelser i den offentlige sektor – tværtimod er den offentlige sektor fortsat historisk stor.
”Kassen skal stemme, kriseregningen betales, og alle må bidrage hertil. Finanslovforslaget med GenopretningsPakken bringer dansk økonomi på rette spor og sikrer, at vi lever op til EU’s økonomiske spilleregler. Dermed er vejen banet for, at vi nu koncentrere indsatsen om at sikre vækst, som er forudsætningen for varig velfærd” siger Claus Hjort Frederiksen.
Morten Østergaard fra Radikale Venstre mener det er et urealistisk forslag. Han udtaler:
“Regeringens forslag mangler troværdighed. Det er urealistisk at tro, man kan holde nulvækst i offentlige sektor, når presset på kernevelfærden stiger. Derfor er man nødt til at lave de nødvendige reformer, der varigt forbedrer dansk økonomi i stedet kortsigtede spareplaner, som saver i den gren man selv sidder”.
Udarbejdet af, chefredaktør Thomas de Oliveira
Faktum er, at vi slet ikke er underligt de europæiske spilleregler, for vi er ikke medlem af Euroen.
Faktum er også at kronekursen er bedre end Eurozonens fællesmønt.
Så hvor Danmark har været klassens pæne dreng må vi også snart kræve af vore europæiske partnere, at de tager en del af læsset frem for at diktere hvad vi skal eller ikke skal.
Hvis regeringen havde fremskyndet de offentlige investeringer vi ved ligger foran os i de kommende 3-5 år ville vi have folk i arbejde frem for at betale for passiv forsørgelse – og undgår dyrere priser når krisen først er vendt, og ordrebøgerne igen er fulde.
Men ingen mistænker finansministeren for at kunne se forbi kassetænkningen…