Mine damer og herre, så sker det igen, vores udenrigsminister Lene Espersen melder afbud til EU’s ministermøde, pga. familieferie i Italien. Og man må sige hun er udenrigs!
LÆS OGSÅ: IKKE FLYVERSKJUL – FÅRUP SOMMERLAND
I morgen mandag mødes EU-landenes udenrigsministre til et møde i Bruxelles. Tredje gang i træk bliver Danmark ikke repræsenteret ved et vigtigt udenrigspolitisk møde. Denne gang fordi Lene Espersen hellere vil holde familieferie i Italien. Men der er jo også dejligt, der i Italien.
Den Konservative leder, Lene Espersen skulle blandt andet have kæmpet for regeringens ønske om skærpelse af EU’s mål for CO2-reduktion på mødet, men Lene Espersen har åbenbart prioteret anderledes med ferieplaner.
Den svenske udenrigsminister Carl Bildt mener mødes er så afgørende at han afbryder sin ferie for at tage til mødet i Bruxelles.
Carl Bildt er på ferie i Kroatien, men flyver til Bruxelles for at deltage i mødet. Efter mødet fortsætter han sin ferie, lyder det i en officiel udtalelse fra det svenske udenrigsministerium til B.T.
Både SF, Socialdemokraterne og De Radikale siger den danske nedprioritering af mødes er ”uheldigt”.
”Det giver en helt anden taletid, når man sender en minister. Hvis situationen er den, at udenrigsministeren ikke kan være til stede, er det regeringens ansvar at sende en minister af sted, som kan skaffe Danmark den nødvendige taletid”, siger Socialdemokraternes EU-ordfører, Kim Mortensen, til B.T.
Vi har på PolitikNyt.dk meget svært ved at se om det er politik eller ferie Lene Espersen har fremtidsplaner omkring.
Kilde: B.T. PolitikNyt.dk
Udarbejdet af chefredaktør Thomas De Oliveira

Der er intet overraskende i den udmelding. Når det gælder CO2-reduktion har regeringen i forvejen haft varm luft i gaskamrene, for vi kunne for længst nedbringe bilismens forurening med ca. 98% ved at lade samtlige biler der kører på diesel få lov til at køre med rapsolie-anlæg.
Det er nemlig sådan at ejere af rapsolie-anlæg stadig får lov til at betale en afgift – også selv om de kun forurener ca. 1% af “almindelige” diesel-biler. Du kan med andre ord køre fra København til Paris, og forurene mindre end en person som kører fra Glostrup til Roskilde.
Hvis dét ikke er det rene vanvid, så ved jeg ikke hvad der ville være det…
Omvendt kan det så også siges, at Lene Espersen sikkert ønsker en ledende stilling i turistbranchen. Hendes prioritering af privatlivet er, indrømmet, en privat sag – men hun bliver jo så tit en smule mopset når det forventes at hun tager det politiske liv alvorligt. Hun læser åbenbart ikke politiske blogs, for hun har fået rådet om at tage disse møder mere alvorligt både her, og på min egen politiske blog, så gratis råd er der da masser at tage af.
Man kunne endvidere have forestillet sig, at det var muligt at udstede en midlertidig udenrigsminister-status til miljøministeren som forhåbentlig ved en del om området. Det gjorde den borgerlige regering da under Schlüters embedsperiode, men man vil åbenbart ikke lære af Schlüter-æraen. Selv politiske modstandere må erkende, at han i det mindste lagde handling bag intentionerne om brede forlig. Sådan er det ikke mere i blokpolitikkens æra hvor man tromler befolkningens ønsker…
Tak for en god blog.
Én ting som vi nu lige skal huske på er, at ministre altså også er mennesker, og har et liv udenfor arbejdet. Der er absolut ingen tvivl om, at det er dybt uheldigt, at hendes ferieplaner falder oveni et EU møde. Dertil kan det så diskuteres hvorvidt om det var et vigtigt møde eller ej…
Men ligemeget hvornår en politiker planlægger sin ferie, vil den karambolere med et politisk møde af en eller anden slags. I de flere tilfælde med Lene Espersen, er det blot medierne, som har pustet historien op. Det viser lidt om hvilken magt medierne har som den uofficielle 4. statsmagt, men samtidig også hvor svinske medier kan være.
Men igen – ingen tvivl om at det var dårlig planlægning.
Daniel Borup Jakobsen
Bestyrelsesmedlem og kampagneansvarlig, Venstres Ungdom Aalborg
Mail: dbj@vuaalborg.dk
Det bliver jo endnu mere morsomt, når 50% af bestyrelsesposter skal besættes af kvinder, der på samme måde ‘ansvarligt’ vil prioritere børnefamiliens ferie. Ferieministeren har jo klart vist, at hun ikke prioriterer jobbet og vil tjene Danmark bedst muligt, men sig selv, så hun må jo opgive posten.
@Daniel: jeg synes det er en smule søgt at kaste medierne motiver i skoene alene fordi de bringer historien. Som skrevet i min første kommentar kan regeringen sagtens udnævne en midlertidig minister (konstitueret eller fungerende), og det ville klæde regeringen at leve op til de mål der stilles når man samtidig gerne vil iklæde sig det grønne kostume efter den opreklamerede COP15-konference.
Når man bevæger sig i politik må det forventes, at ALT kan diskuteres, også ens ferievalg.
Det vi har brug for her i landet er folk der BRÆNDER for politik, frem for politikere der bare skal fylde en kalender med nytteløst (og endeløst) vrøvl. Det ville skabe et helt nyt politisk landskab frem for stemmekvæg der alene følger partidisciplinen.
Det er vigtigt for landet at have klare linjer, skulle jeg mene.